Average Joanna ser tilbage - Tak til...

Ingen tilbageblikskavalkade uden en takketale (og nu har jeg simpelthen ikke tid til at lave flere af disse indlæg)

Jeg vil gerne takke min mor, min far, min bror og de to søstre. Og kærestecarsten.
Og FitnessDK, som måske hjælper mig med at komme igang med den der sundere livsstil. DIF, der inviterede mig til pressemøde og hjalp mig med at opfylde lidt af min medieliderlighed, Stylepaste, som selvom de sender tøj der ikke passer mig, stadig er en lækker webshop. Moluu for at sælge mig en masse pænt tøj. DSeneste, der engang puttede et citat af mig i deres artikel (det var noget med at jeg kunne vende 5 mariekiks i munden på en gang) Friis og CO for totalt at have forbigået mig i forbindelse med events, og dermed er årsag til jeg stadig kan komme med sjove kommentarer og modebloggere iført Friis og CO og nitter, de andre bloggere for at være lækre nok og smide kommentarer, flybillet.dk, der på trods af at de kun gider sælge mig billetter hvor man starter eller slutter i DK, stadig har skaffet mig en billig rejse til Japan, Pernille, fordi hun er herrenice og svensk på den nordsjællandske måde, alle mine dyr og Sydbank for endelig at have givet mig et dankort. Og TV2 fordi jeg ved de en dag indser at jeg skal være med i Vild med Dans.

Og tak til min computer. Den kom efter bloggens start og er nu døden nær. Men du har nu gjort det godt lille computer, du holdte i over et år.

Slut med præfabrikerede indlæg, jeg skal nok få skrevet nogle undervejs alligevel.

Herre ekslusivt indlaeg - indkoeb i Tokyo

Se, dette er et af de helt specielle indlaeg, der kun kommer her og ikke paa rejsebloggen.
Jeg er jo en billig backpacker, saa shopping er ikke det jeg goer allermest i. Mest vindueshopping. Men eftersom jeg var taget afsted kun med loebesko, var jeg naesten noedt til at koebe et nyt par sko.



Og saa blev det ogsaa lige til en bluse i Forever21.

Average Joanna ser tilbage - part 4, som er den om kærlighed

(Nu er vi nået til en gang i 2009, hvis I skulle være i tvivl)

Det der prægede det næste stykke tid på bloggen, var problemer i parforholdet. Jeg tror nok jeg fik skrevet nogle indlæg om at jeg ikke troede det ville holde. Faktisk ynkede jeg en del på bloggen.
Og det holdte da heller ikke. Den 27. marts om aftenen skrev jeg nemlig dette indlæg, der fortalte at nu var det slut.
Det sjove var faktisk at indlægget er skrevet cirka en halv time efter at vi besluttede os for at slå op. Vi fandt nemlig computerne frem med det samme for at slette os som kærester på facebook og sådan. I indlægget står der at vi skulle ud og spise dagen efter - det skete aldrig. Vi græd for meget og han tog afsted om formiddagen.

Og så kom den der singleperiode hvor jeg datede en lillesmule og skrev et par få indlæg om det. Jeg kom dog hurtigt i tanke om at ekskærestecarsten kunne læse med, og at en anden af dem jeg datede også havde fundet min blog, og så cuttede jeg ligesom ned på singleberetningerne. Men jeg havde det sjovt.

Men så i august, kom der et totalt random indlæg om deltagerne til ANTM cycle 13, hvor jeg fik fedtet ind at ekskærestecarsten nu var ved at miste sit eks. Og det gjorde han da også. Han boede derefter hos mig i 5 måneder (han er netop flyttet for sig selv i denne weekend... og ikke fordi han er træt af mig, men fordi det er lidt rarere at have sit eget end at bo hos svigermor og alle hendes unger)

Så min konklusion på denne del er; at være single og slutty er godt, men kærestecarsten er endnu bedre.

Average Joanna ser tilbage - part 3

Jeg fejrede mit halve års jubilæum, med et interessant og dybt indlæg med titlen "Vi er alle muslimer"

Det var godt nok ikke dybere end et billede af mit tøj og en kort kommentar omkring min arbejdsdag. Men jeg overvejer om jeg ikke bør blive hædret for titlen.
Den hvide Karen Millen cardigan, jeg har på, er nu væk. Desværre. Jeg elskede den cardigan, jeg boede faktisk lidt i den.

Men nu vi taler om tøj, kan jeg nævne at mit første indlæg med etiketten WAYWT (what are you wearing today, hvis nogen skulle være i tvivl) var dette
Hvor er det typisk mig at det første billede viser mig i morgenkåbe.
Indlægget hvor jeg indførte betegnelsen kameraprostitution er til gengæld dette
Og det betyder ikke engang at jeg får penge for at tage 5000 ens billeder af mig selv. Jeg tror bare det var en oversættelse af ordet camwhore.

Her bor jeg - et indlaeg uden billeder

ADVARSEL: DETTE ER HERREMEGET SAKSET FRA MIN REJSEBLOG. MEN JEG HAR IKKE LIGE TID TIL AT SKRIVE ET UNIKT INDLAEG PT.

Computerne paa mit youth hostel har desvaerre ikke memorycardlaesere. Jeg ville ellers　laegge billeder over, og vise det omraade jeg skal bruge de i hvert fald naeste 4 dage i. Men desvaerre.
Men jeg kan fortaelle at det er paa 18. sal i et kan fortaelle at det er paa 18. sal i et center kaldet Ramla, lige ved siden af metrostationen Iidabashi. Og her kom dagens sejr: Jeg fandt helt selv derhen! Godt nok med hjaelp fra diverse rare mennesker og maskiner, men jeg er helt selvtilfreds alligevel.

Jeg bor paa et 8 mands vaerelse, men jeg er ikke sikker paa de andre 7 findes. Maaske de bare er ude og se Tokyo.
Faktisk har jeg kun moedt to andre beboere, som begge to var japanere. Vi havde en god snak om politik, samfundsforhold, miljoe og saadan, mens vi ventede paa check-in.

Noget af det, jeg finder skaegt ved Japan er (Jaja, smaa hjerner, smaa fornoejelser) deres toiletter. De er nemlig udstyret med forskellige knapper saaledes at man vaelge forskellige former for bidet funktioner, men ogsaa en knap der afspiller en hoej traekke-ud lyd, til hvis man ikke vil hoeres.

Average Joanna ser tilbage - part 2

Nå, men vi kom ud over bloggens start, og efter to måneder hen til det der virkelig betød noget; jeg skulle tabe mig. I dette indlæg, fik jeg ikke blot vist mig selv letpåklædt og løbende, men også lovet mig selv at jeg skulle tage mig sammen, dyrke motion, og få tabt det jeg havde taget på.

Mvh Johanne, +5 kg efter.

Så vidt jeg ved er det med at tabe mig, vist noget jeg har slynget ud en del gange under bloggens levetid. Jeg har stadig kun taget på. Men nu regner jeg med at to måneder med ris og fisk og frisk frugt, gør udslaget. Og ellers må jeg give den ekstra gas i fitnessDK.

I lufthavnen

Der er ingen grænser for hvor heldige I er. I får her en toiletposemedbagagevogn. Jeg keder mig så meget - var nødt til at tage toget i alt for god tid, fordi der var risiko for forsinkelser. Toget kørte selvfølgelig fint. Er lidt svedt over det faktum at næste døgn skal tilbringes i fly og lufthavne. Men sådan er det vel når man køber den billigst mulige rejse. Hyg jer og gør nu ikke noget jeg ikke ville gøre.