mandag den 30. november 2009

Dagens oplysning

Jeg er morgensur i dag. Gå væk, arbejde!

Hvis jeg havde 3.350

Som ikke skulle bruges på andet, vel at mærke, så købte jeg gerne denne kjole... Og resten af Eley Kishimotos kollektioner.


Stylepaste


Mon ikke jeg ville være et bare lidt mere lykkeligt menneske, hvis jeg ejede den? Jeg tror det. Jeg ville i hvert fald være et lidt lækrere menneske. Og vi ved jo alle, at lækker er lig lykkelig.

Det her er cirka verden værste modeblog

Ja det er!
Jeg har ret få moderelaterede indlæg, min stil er ikke specielt up to date, og de indlæg der endelig er der, handler om kjoler - mest dem fra Moluu. Det er blevet helt slemt efter jeg tabte kameraet på gulvet, og det led en langsom død.

Det er lidt for dårligt af mig, sådan seriøst. Især fordi jeg ser en masse, både nye og gamle blogs der holder den seje stil.

Hvad skal vi så gøre ved det, Johanne? Skal vi nedlægge bloggen, og overlade konceptet modeblogs til dem der har styr på det?
Det skal vi så ikke. Jeg kan godt lide min blog. Jeg skal bare være bedre til at huske at det her er Average Joanna. Det er ikke "Alice anmelder Asos" eller "Trines runway tips"
Jeg er ikke sådan herre fashionista. Jeg er halvkikset pige med forkærlighed for fine kjole og rød læbestift. Og hende skal der også være plads til i blogverdenen,ja der skal så. Hun skal bare lige tage sig sammen og skrive nogle ordentlige indlæg.

Og dette blev et mystisk indlæg hvor jeg både fik omtalt mig selv i 1. og 3. person ental, samt flertal. Go Johanne! (jeg havde også først skrevet "Alice andmelder Asos")

For det visuelle udtryks skyld, slutter jeg af med et billede af en sød kattekilling. Den hedder Peter Anker

søndag den 29. november 2009

Ak, jeg er blevet gammel

Det tænker jeg i hvert fald, når jeg sidder og kigger teenbilleder af mig selv.

16-17 år


Og så nu



Jeg er i hvert fald blevet dårligere til "jeg er liderlig - tag mig" ansigtsudtrykket.

På fredag

Er det endelig tid til en lille københavnertur, sammen med hende den smukke yndlingsnordsjællænder
Der skal hygges, shoppes, spises brændte mandler og tages billeder - glæder mig, smukke.


Fra det allerførste møde for to år siden

fredag den 27. november 2009

Jeg er fri og rask

I går tog jeg nemlig min allersidste lykkepille! Halleluja!

torsdag den 26. november 2009

Til tosserne på "Team Jacob"

Så se lige det her. Lille Jacob Black synger røvirriterende sang. Især fordi lillesøster har hørt den 145 gange i træk.

Hvad sker der lige for mig?

Har jo intet skrevet siden lørdag.

Det der sker er at jeg siden ULN har været så træt så træt... Og ikke fået gjort noget af det jeg skulle. Men jeg vender stærkt tilbage snart!

torsdag den 19. november 2009

Men nu vandt Nicole

Og jeg er ret stolt over at hende jeg udpegede som favorit i starten, endte med at vinde.

Og så er hendes CG-shot virkelig godt!



Laura er nu stadig en skøn ung dame, med et lækkert ansigt.

Jeg vil gerne have de her

Lækre sko!
Og teknisk set er det okay at købe sko - dem har jeg ikke mange af, og det er jo vigtigt at have noget at gå i.

Torsdag 19/11



Jakke fra Karen Millen, kjole fra Moluu

onsdag den 18. november 2009

Min fødselsdagagave

Lidt forsinket, men det er hvad ham der den høje har indvilliget i at bestille til mig. Kravet var at den kjole jeg skulle have, ikke måtte ligne noget jeg havde i forvejen. Det var sværere, end det lyder, med en kjolesamling på omkring de 40-50 stykker. Men jeg er tilfreds med fundet fra Asos.

tirsdag den 17. november 2009

Jeg har stemt

Og politik er ikke en privatsag for mig, så jeg vil gerne afsløre hvad.

Krydset faldt ved Enhedslisten begge steder. Til kommunevalget stemte jeg personligt på Jette M. Søgård, som jeg har arbejdet sammen med til 1. maj et par gange.

mandag den 16. november 2009

Japan er en dag tættere på

Men alligevel først, når julefrokosterne, juleaften, nytår, og den første måned er overstået.

Takumi har lige ringet, han er en gammel pæadogmedhjælper på det fritidshjem mig og mine tre søskende har gået på. Han er selv japaner, og ville nu ringe rundt og skabe kontakter til mig. Det bliver så godt. Og prøv lige at se det smukke land


søndag den 15. november 2009

Argh!

Jeg hader mørke og kolde morgener og jeg magter ikke at skulle på arbejde i dag!

Det er søndag, jeg har fri

og jeg kan gå i lige hvad jeg vil



Herre genbrugsbillede af Kinadamekjolen fra Munthe plus Simonsen. Men jeg gider ikke til at tage nye billeder i dag - og et waywt-indlæg er bare ikke særligt fedt uden billede

Var det noget?



Jeg skal selvfølgelig ind og se New Moon på fredag, med en flok piger+en fyr. Egentlig har jeg det svært med hypede bøger og film (det føles bare federe at være en af de eneste fans, og ikke dele begejstringen med 250.000 teenagepiger)men lige præcis Twilight filmene kan gå an. Det er mit skud af teen-love.

lørdag den 14. november 2009

Ham her vil jeg giftes med

Set i Århus

En mand der transporterede sig rundt på ethjulet cykel - det vil jeg også kunne.

Lille troldepige

Jeg har altid været fascineret af troldepiger - ikke de onde og grimme, men de søde og nuttede, med viltert hår. Og efter en frisørtur er mit hår lidt som troldehår.

fredag den 13. november 2009

Billede skiftet

Fra nu af, vil jeg jævnligt skifte billedet i toppen af menulinjen med jævne mellemrum. Reglen er at det skal være billeder der viser hvem jeg er.

Det nye billede, med titlen "her bor jeg", er taget i min have, og giver et lille indblik i præcis hvor landlig jeg er. Her er jeg vokset op - på en slidt nedlagt gård, med masser af udendørs plads og kærlighed.


Og så skal det gamle da lige fremhæves igen - jeg er sindssygt lækkersulten, og derfor er "Johanne, når hun har det bedst" ikke en titel der rammer ved siden af. Her er det chokomousse i den Amsterdamske lufthavn.

ANTM cycle 13 finale

bliver den allerførste top-model finale, hvor begge ville være seje vindere. Mine to yndlingspiger er nemlig i top 2.

Laura:












Nicole:











Jeg tror nu at Nicole vinder - hendes portfolio er klart den bedste. Men Laura er så sød og fin, og har en skøn personlighed - og en skæg accent.
Og så ville det blive første gang at Tyra lod den mest high-fashion pige i sæsonen vinde - at det så lige skulle være i "her-skal-der-være-plads-til-de-lave-modeller"-sæsonen, finder jeg ret sjovt.
Finalen kan findes på nettet i løbet af næste torsdag - gerne tidligt, vi er jo nogen der glæder os til at se den!

søndag den 8. november 2009

"Singler har det sjovere"

Jeg har jo ikke rigtigt været særligt meget single i mit liv. Før jeg mødte Carsten, betegnede jeg mig ikke rigtigt som single - jeg var bare ung pige der endnu ikke havde mødt en kæreste.
I slutningen af marts, blev jeg så som bekendt single. Det vil sige at jeg nåede at være single i ... cirka 4½ måned, inden Carsten kom tilbage.
Og på trods af at jeg virkelig er glad for denne unge mand, og slet ikke var i tvivl om at det skulle være ham, da vi fandt sammen igen, var det også lidt med vemod - for på trods af en masse savn og drama mellem ham og mig, havde jeg virkelig været glad for at være single.

Jeg har aldrig været den pige, der er festens midtpunkt. Jeg var ret genert, og så blev jeg senere kærestekedelig og fravalgte festerne for at kunne være sammen med ham.
Men efter at vi gik fra hinanden, var det ligesom om at der skete nogle ting med mig, og jeg kom ligesom mere ud af skallen. Jeg havde jo ikke længere end kæreste jeg kunne gemme mig hos.
Pludselig kunne jeg feste med en masse fremmede mennesker, og være med der hvor det sker. Og jeg har haft så mange sjove og sære oplevelser. En venindes kæreste har udtalt om mig, at det fede ved mig er at jeg altid er glad og med på ballade og gang i den. Og det føles så vigtigt.

Det fedeste ved at være single, var ikke det der med at kunne kysse på hvem man ville. Det var at være en glad pige, som folk rent faktisk gerne ville feste med.
Og det er heldigvis ikke noget jeg behøver at tabe, bare fordi jeg nu har en kæreste. Det er noget jeg kan tage med mig, og ikke kun i deciderede gå-i-byen-situationer.

Singler har det ikke nødvendigvis sjovest - man kan godt gå i byen og give den gas, uden at dyrke hed sex med fremmede fyre. For eksempel kan man bruge en hel aften på at rende rundt og tale engelsk med spansk accent, og konstant udbryde "Si! Si!", og synes man er den sjoveste i hele verden. Det gjorde jeg i hvert fald i går.

Men en kedelig konstatering her til sidst: der er ikke den store forskel på tømmermændene. De moralske tømmermænd slipper man til gengæld for.

Forledens indkøb

Fik endelig brugt mit 500 kroners gavekort i Salling!

Fik købt Versace's Versense - super lækker og frisk duft.


Og så en ring fra Spinning Jewelry - hvis ingen andre vil give mig en ring på fingeren, vil jeg i hvert fald selv.

lørdag den 7. november 2009

Tonight I'm gonna have myself a real good time


På vej mod A's place om lidt til 20 års med pigerne... Ser frem til en fed aften. Er i Moluu-kjole ... Overvejer om der skal være bare ben i aften.

Min yndlingssjællænder har lavet en blog




Klik her, for at komme til skønne Pernilles blog. Ligesom mig, er hun fra februar af en lille pige i det store udland, hun skal nemlig studere i Sverige.

Så tjek hende ud - hun er smuk, har en lækker stil, og så redder hun liv!

fredag den 6. november 2009

Der er noget jeg ikke forstår...

Hvordan kan man tegne på plakater, der hænger på bussen?

Lille doktor på prærien

Jeg er sådan lidt country i dag. Og har rettet bh'en, så den ikke længere kan ses



Nederdel fra Karen Millen, top fra Mango

torsdag den 5. november 2009

Jeg er blevet grå

Midlertidigt efterårs-layout - var blevet dødtræt af det gamle.
Så må vi se hvor længe dette holder.

Hver ny kjole er en sten på vejen mod et lykkeligere liv

Så jeg er efterhånden en ret glad dame.

Den nye Moluu-kjole - og min bums over overlæben.



Nu leder jeg efter det seneste afsnit af ANTM.

onsdag den 4. november 2009

Min yndlingsbutik


Er Moluu i latinerkvarteret. Jeg har i forvejen 4 kjoler derfra, og har i dag købt den 5. Især elsker jeg deres outletafdeling, som er fotograferet her. Masser af fine snit, flotte farver, og billige priser.

tirsdag den 3. november 2009

Når man bliver sat i forbindelse med noget forkert

Se lige denne artikel og læg mærke til pigen i forgrunden
Jeg synes måske det er lidt strengt at jeg skal bruges til en artikel om snyd i gymnasiet.