Studiestart - gys

Ved at tage en gåtur i Århus' gader om aftenen, kan man fastslå 2 ting:
1) Der er festuge.
2) Der er studiestart.

Folk vælter rundt i udklædning og råber "hold 2", "hold 3", "hold 257" og den slags. Og så er de pænt fulde. Eller også er de i almindeligt tøj og hører koncerter på Bispetorv.

Og fra i aften af, hopper jeg på studiestartsbølgen. Jeg skal møde mine nye holdkammerater, og i morgen starter undervisning. Og så skal jeg være voksen og fornuftig og under videregående uddannelse. Og på SU.

Jeg er lidt nervøs. Meget. Det har altid været det her studie jeg ville, så jeg burde udelukkende være lykkelig over at det starter, men så igen...

1) Vil de andre børn kunne lide mig, eller skal jeg tilbringe 4 år i ensomhed?
2) Kommer jeg til at være overdressed i aften - eller kommer mine strømpebukser til at løbe?
3) Kan jeg overhovedet gå i skole, få læst og lavet alt der skal laves? Og vil jeg kunne koncentrere mig om at følge undervisning?
4) Er det ikke helt vildt fængsels-agtigt, at jeg i de næste mange år, ikke bare kan tage rygsækken og smutte ud i verdenen?
5) Er jeg i virkeligheden lidt for umoden? Jvf. punkt 1.