
I går lå finalen for Danmarks næste top model, og det blev afgjort hvem af de fire finalister, der ville gå videre til den fantastiske runway-finale.
Blev det Karen, hvis personlighed og stil, dommerne meget gerne ville have ændret?
Blev det Brinette, som siger "totalt" i hveranden sætning, og er glad for at anklage andre for at lyve om deres spiseforstyrrelser?
Blev det Stefanie, hvis frisure er blevet fucked up af dommerpanelet?
Blev det Caroline, som gang på gang bliver fremhævet for sin meget unge alder, på trods af at de selv har valgt at tage en 14-årig med?
Det blev dem alle fire. Og Astrid, der angiveligt skulle gå som et køleskab, omend jeg ikke aner hvordan sådan et ser ud, når det går. Og Isabella, der hverken tænder på børn eller dyr. Men til gengæld er lidt "løs på tråden" Og Serina, er der nogen der kan huske hvem hun var? Nej, vel?
I hvert fald var de der alle sammen, i et fantastisk runwayshow, hvor de største modeeksperter i Danmark så med; Uffe Buchard, Jaqueline Friis Mikkelsen, en dame fra Elle, en dame fra L'oreal, CAROLINE FLEMING og Brinettes ekskæreste.
Oliver Bjerrehuus var desværre savnet.
Forresten var det Brinette og Caroline, der gik videre til finalen, selvom man ikke skulle tro det, da Uffe fremhævede Karen som den der havde klaret det bedst til showet.
Stefanie og Karen var nemlig valgt fra, fordi de angiveligt ikke var klar til de store modeshows i Paris. Det er Caroline egentlig heller ikke, så længe hun kun er 1.71, men det er åbenbart ikke så vigtigt.
Til gengæld synes jeg det er et godt grundlag at træffe en beslutning ud fra, især i betragtning af at pigerne én gang har haft noget med runway at gøre gennem programmet. Og det var af en korthåret, overtatoveret dame, der angiveligt mente det var in lige nu, at gå som en hest. Af en eller anden grund, er det ikke det jeg ser, når jeg ser modeshows. Men hey, hun er sikkert langt mere ekspert end mig.
Efter at Caroline og Brinette, og alle de andre, havde leveret en runway-performance, der svarer til at gå en tur ned af strøget, skulle dommerne lige tænke over, hvem der skulle vinde.
Det var ikke en så svær beslutning, vil jeg mene. Kanal 4 havde ligesom allerede valgt at vise Brinette omtale Elise som en psykisk syg ko i samme afsnit, det er ligesom ikke en typisk winners-edit.
Så Caroline vandt. Hurra. Nu skulle hun være helt klar til den internationale modebranche, og til at holde i hånd med Freja Beha Erichsen på Chanel kampagnerne.
Hvis ikke det var fordi at Freja er lidt mere awesome. Eller fordi Caroline stadig kun er 1.71.
Jeg spår Caroline en fantastisk karriere! Jeg er sikker på hun får både en forside på Elle, en kontrakt med Unique, og et eller andet med L'Oreal Paris.
Og Caroline Fleming... Hun skal nok fortsat få en masse lækre realityshows at arbejde på, som den ægte top model hun altid har været.

5 kommentarer:
Jeg har ikke set programmerne, men bøjer mig i støvet for din visdom!
Mange tak!
Det er også nemmest når du ikke har set dem, så kan jeg jo bilde dig lige det ind jeg vil.
Det er så SPOT ON det du siger :) og lidt komisk (meget)
Hehehe Joanna the guru.
Joanna the guru, det er sgu en titel jeg vil begynde at tage til mig. Måske skulle jeg begynde at lave recaps af dagens tv-avis.
Send en kommentar