torsdag den 30. december 2010

Refle... Ah, fuck af.

Jeg har ikke været verdens mest stabile blogger.
Det der med at tage en videregående uddannelse, det er faktisk hårdt! Og så her i juleferien har jeg været kærestekedelig, familiekedelig, ja faktisk alle slags kedelig.

Men nu har jeg så skrevet en artikel til Modebevægelsen omkring årets skandaler.
For ja, Morfar, der er faktisk sket mange andre ting i blogland i år, end jeg kom ind på. Det ved jeg godt. Men mit fokus var drama og skandaler.

Jeg er langt fra færdigguddannet, og derfor er det nogle gange mangelfulde præstationer, jeg leverer. Eller mangelfuldt forarbejde. Men jeg vil alligevel forsøge at give et lille indblik i, hvor langt tid det tager, for sådan en som mig, at lave sådan noget gøgl. Med udgangspunkt i den nyligt skrevne artikel, selvfølgelig.

Anne Sofie fra Modebevægelsen og det hedengangne SidneyLise skrev til mig den 26. om aftenen, og spurgte om jeg ville lave artiklen, og sende den inden den 29. om aftenen. Det gav mig tre døgn.
De næste to trekvart døgn, brugte jeg hovedsageligt på at sove. Og lave research, selvfølgelig. Normalt, når jeg skriver ting til skolen, skal der jo laves interviews og sådan, så min researchtid er faktisk stresset. Her skulle jeg ikke andet, end at kende til dramaet, så jeg brugte bare tiden på at læse indlæg, kommentarfelter, artikler, flere kommenterfelter. Jesus Christ, læsere... I skriver mange kommentarer rundt omkring!
Inden jeg skulle til at skrive, skulle jeg vide hvad min vinkel var. Okay, vinkel er så meget sagt, fordi det er en året-der-gik ting. Men jeg startede med at skrive afslutningen, fordi jeg dermed vidste, hvad jeg skulle komme ind på.
Selve artiklen tog omkring tre timer at skrive. I de tre timer er medregnet utallige gange, hvor jeg rejser mig op, for at gå lidt rundt om mig selv. Eller klager over mangel på cigaretter.

På Journalisthøjskolen er der en ting, der altid kan få mig til at hade mit liv. Nemlig reflektionsrapporten. Efter enhver aflevering, skal der følge en rapport med, hvor man reflekterer over de valg man har truffet. Jeg brokker mig over den hver gang, når jeg først har afleveret artikel, vil jeg helst være færdig.
Det komiske er så at jeg lige var ved at gå i gang med en reflektionsrapport i dette indlæg. Åndssvagt.
Så jeg stopper her. Læs min artikel, bitches

3 kommentarer:

Pernille sagde ...

Hvorvidt jeg er enig med dig og/eller Modebevægelsen i det hele er underordnet.

Til gengæld skal du virkelig have credit for din artikel, Hansen! :) Det er så tydeligt at du har flair for det og det gjorde, at man fastholdt interessen gennem hele artiklen!
Hurra for din officielle debut! Skåååål-skååål!

Uden Relevans sagde ...

vidste ikke at det var dig der havde lavet den, eller at det var din første rigtige. I øvrigt var det heller ikke negativt ment, det jeg skrev.

Er vi stadig pals?

Godt nytår!

Joanna sagde ...

Taaaak, Pernille!

Morfar: Det ved jeg godt, jeg jokede bare. Om det er min første rigtige, kan diskuteres. Jeg har vel egentlig skrevet artikler på skolen, der var mere "rigtige". Til gengæld er det første gang, nogen har gidet udgive mig. Altså, hvis vi ser bort fra diverse tur-beskrivelser på sportsklubshjemmesider.
Altid pals! Godt nytår!