Long time, no picspam

En del af mine indlæg er skrevet med den begrundelse at jeg keder mig - dette er ikke en undtagelse.
Mine usynlige venner, har hvisket mig i øret at jeg bør poste flere billeder. Og man er lidt nødt til at adlyde ens usynlige venner, de er jo en del af en selv. Anyways, kameraprostituion er tilbage. Tak til lillesøsters webcam!

Most of my posts here are only written because I'm bored. And that counts for this too.
Some of my invisible friends, told me I should make more picspamposts. And you need to obey your invisible friends, they're like a part of you.
Anyways, cameraprostitution on AverageJoanna is back! Thanks to my sisters webcam.

Hvad gør vi med stripteaseindvandrerne, Danmark?

Jeg kan lige så godt afsløre det - jeg har intet liv i disse dage. Så lidt, at min bedste ven pt hedder Veronica Mars, at min kæreste hedder Logan Echolls - han ved det bare ikke endnu, og... Så lidt at jeg har styr på samtlige facebookopdateringer mine venner laver.

I den anledning faldt jeg i dag over en historie, som er håbløst outdatet og var fra dengang jeg stadig rendte rundt på Koh Phanang, syntes jeg var Kaptajnen, og styrede hele verdenen.

Artiklen er fra The Sydney Morning Herald - man er vel international, og handler om at Island har vedtaget et forbud mod stripshows.
Det har naturligvis sat nogle tanker igang i mit hoved.

Først og fremmest; Var det islandske vulkanudbrud, i virkeligheden naturens protest mod folk med tøj på? Bør vi tage det som et tegn på at naturen - og dermed den naturlige nøgenhed, er mere mægtig end diverse love? Det tror jeg nok.

Det næste, som jeg som dansk statsborger, finder meget mere vigtigt, er hvilken betydning det vil få for Danmark. Vil vi se et boom af strippere, der emmigrerer fra Island, i mangel på job? Og er Danmark klar til at tage imod dem, stå med åbne arme, og hjælpe dem med at få et nyt job?
Vil de somaliske kvinder på La Belle i Århus blive presset ud af den nye specialitet - blonde strippere i bar røv og islandsk trøje?

Jeg synes dette er en stærkt alvorlig sag, som ingen har taget alvorligt nok endnu. Der er allerede gået en måned, og Dansk Folkeparti har endnu ikke foreslået at nedsætte en stripimmigrationskommité.
Skal vi bare vente på at de islandske kvinder tager os på sengen, og overtager den danske stripscene?
Eller vælger de istedet bare at tage de islandske mænd på sengen? Prostitution er nemlig i modsætning til strip ikke ulovligt på Island...

Jeg er bekymret, og det bør du også være.

Strip-immigration

I really don't have a life right now. My best friend is a girl named Veronica Mars, my boyfriend is Logan Echolls (poor guy just doesn't know it yet), and I have read all my friends' updates on facebook.

While I was doing the last, I found an article, that's hopelessly outdatet - from the time where I was still running around on Koh Phanang, believing that I was the Captain, and ruled the world.

The article is from The Sidney Morning Herald, and it's about the Icelandic parliament, that's decided to make striptease illegal
That's obviously made me wonder about some things.

First; is the volcanoproblem in Iceland, the nature's way to protest against people who's wearing clothes? I think it is.

The next is, what is Denmark gonna do with all the new immigrants we're getting from Iceland? Girls, who's no longer able to work in their homecountry, and have to go to Denmark to get work? Will the somalian women on the dirty Danish stripclubs lose their jobs to the blonde girls in Icelandic sweaters?

I do believe this is a big problem, and I'm surprised it's been a month, and noone has made a commitee to deal with this problem.

Et fragtskib fyldt med roser

Jeg tror ikke jeg bliver journaliststuderende i år. Til gengæld havde jeg en god oplevelse med optagelsesprøven.

Den første halvanden time, skulle vi skrive en artikel, baseret på nogle facts, to interviews, og to citater fra andre medier. Emnet var GMO-afgrøder. Jeg synes selv jeg fuckede det up, og sad til allersidste minut og skrev om.

Derefter var der en times prøve med navnet "Sprog og Idé". Her blev vores evne til at formulere os, samt vores opfindsomhed testet. Der var 4 delopggaver:
1. Skriv en sætning, som levende og præcist rammer din oplevelse af "at sidde til optagelsesprøve"
2. Beskriv noget du godt kan lide at spise, så din læser får en sanselig oplevelse
3. Du er ved skæbnens lune blevet ejer af et fragtskib fyldt med roser. Hvad vil du gøre med dem?
4. Giv tre-fem eksempler på noget - stort som småt - der har undret dig, og som du synes ville egne sig til en journalistisk behandling.

Dernæst var der en del, som kun betød noget, hvis vi ligger blandt de næstbedste og skal til samtale. Her skulle vi beskrive en situation, hvor vi havde lært noget vi mente var vigtigt ifht journalistuddannelsen eller jobbet som journalist. Jeg smed mit bedste (og eneste) trumfkort, og skrev om min projektledererfaring, der tog mig til et pressemøde.

Så pakkede vi computerne sammen, og havde dernæst tests i såvel grammatik og retstavning, som paratviden.

Random facts om journalistansøgere:
- Der er pænt mange af dem, i betragtning af at der er 250 pladser.
- Jeg så både 3. g elever, og folk over 40.
- Mange af dem ryger.

Tak til den søde eksamensvagt, og min sidemand, der højlydt talte om hvor dårligt det gik for ham. I beroligede mig begge.

Today I went to take the test to get into Journalism, and I'm pretty sure I didn't get in. We had to write an article, then we had a test to show how good writers we were, and what kind of ideas we had, then we had to tell what we've learned that we could use as journaliststudents, and then we had test in grammar and knowledge about the society.

Random facts about the people who were at the test.
- There's quite a lot of them, considering there's only 250 spots in the school.
- There's both senior year high school students, and people who's over 40.
- A lot of them are smokers.

Thanks to the sweet girl who was the guard, and the guy next to me who complained a lot about how bad he did. You both helped calming my nerves.

Jeg ved alt

Og i anledning af kedsomhed - og fornægtelse af det faktum at jeg har en lang prøve i morgen - lavede jeg sådan en spørgsmålsside.
Jeg regner ikke med at folk finder mig så interessant at de vil spørge indtil mig, men til gengæld ved jeg også alt om ting der ikke handler om mig. Så hvis du er interesseret i at vide hvordan man finder sinus, hvor mange kommuner der er i Danmark, eller... Ja. Så spørg. For jeg er meget klog og ved alt. Hvis I stiller meget kloge spørgsmål, laver jeg måske et indlæg der viser hvor meget jeg egentlig ved.

Because I'm so bored and trying to deny the fact that I'm going to a test tomorrow, I've made my own formspringthing.
I don't think that people actually find me interesting enough to ask about me, but luckily I know everything.

AverageJoanna on formspring

Bye bye Ginger Spice..

Nogle gange er det vigtigt at lægge fortiden bag sig og træde ind i fremtiden. Det var min svenske rejsefælles forklaring for at smide sine klipklapper ud i meget påvirket tilstand. Men det gælder også, når det kommer til hårfarve. Mens jeg har rejst, har jeg været rødhåret, og hårdnakket fastholdt at det var min naturlige hårfarve. Og jeg er blevet kaldt Ginger Spice og har været godt tilfreds.
Men nu er det slut, jeg fik udgroninger. Så jeg farvede mit hår brunt, hvilket egentlig også klæder mig bedre. Men jeg var glad for hele den livsstil det bliver tillagt at være rødhåret.


Sometimes you gotta leave the past behind and step into the future. That was my Swedish travelbud's explanation for throwing his flipflops out, while he was quite high.
But that counts for haircolor as well.
While I've been traveling, I've been a redhead, and tried to convince people that it's my natural color. But now my roots are visible, so I had to dye it again. So I'm trying to go back to my natural haircolor. Bye ginger, hello brownie.

Ting jeg har gjort for sidste gang. Top 7-

Det er naturligvis ikke ting, jeg har gjort for sidste gang lige i går. Det kan være flere år siden jeg gjorde det, men det fortjener en plads på listen.

1. Farvet mit hår i en meget skrap rød farve.
2. Set The Village. Det er cirka verdens værste film.
3. Deltaget i en poledancing konkurrence og tabt til en fyr.
4. Deltaget i en matematiktime.
5. Få syet en skræddersyet kjole, og derefter tabe 4 kg inden afhentning, så den ikke sidder ordentligt.
6. Haft en profil på arto.dk og netdating.dk
7. Smadret en mobiltelefon (nej, det passer ikke... Det skal nok ske igen)

Thing's I've done for the last time. Top 7.

It's not really thing I did for the last time yesterday, some of the things goes a couple of years back, but they deserve to be on the list.

1. Dyed my hair in a really red color.
2. Watched The Village. That movie sucks.
3. Been in a poledancing competition and losing to a guy.
4. Been in a math class.
5. Had a dress specialmade for me and the lose 4 kilo, before getting it.
6. Had a profile on arto.dk and netdating.dk
7. Destroyed a phone (that's not true... It'll happen again and again..)

Glæden ved en lånetelefon

Jeg har indleveret min mobil til reperation og har dermed fået en lånetelefon fra Telia. Meget pænt af dem. Det gode ved lånetelefoner, er at de ikke kun har været udlånt til mig, men også andre før mig. I den sammenhæng, vil jeg gerne præsentere jer for Ed.

Ed har netop haft fødselsdag, og han ville ønske at han var 18 igen. Han har mange gode venner, blandt andet en nybagt mor, der kalder sit barn for baby. Han bor et sted i Midtjylland, bruger kontaktlinser, og arbejder for THansen.
Det interessante ved Ed, er at han kender til en hemmelighed. Således skrev en pige til ham "Hey Ed:) jeg ved godt du meget gerne vil tale med Dennis, men han ved ikke at du ved det! Så for min skyld må du gerne vente lidt med at ringe til ham, tak:) Håber du forstår:)"
Jeg er jo herre nysgerrig om at finde ud af hvad Ed ved. Jeg har tjekket samtlige beskeder igennem, og de giver ikke et nærmere clue. Han svarede aldrig pigen.

Jeg må huske at slette mine egne sms'er, når jeg indleverer igen, så ingen kan skrive blogindlæg om mig.

The joy of a borrowed phone

I've send my phone to reperation, and my phone company borrowed me a phone. The good thing about those kinds of phones, is that other people have had them before me. Therefore, i'd like to introduce you to Ed.
Ed just had his birthday, and he wished he was still 18. He's got a lot of friends, like a girl who just had a baby, which she calls... Baby. He uses contacts.
The interesting thing about Ed is, that he knows a secret. The last text was from a girl: "Hi Ed.:)I know you'd like to talk to Dennis, but he doesn't know that you know yet:)So I'd like you to not call him yet, thanks:) Hope you'll understand:)
I'm really eager to know what Ed knows, but he never answered her.

I'll make sure to delete my own texts before I give it back, unless i want someone to make a blogpost about me.

Livet i Danmark

Jeg er blevet beskyldt for at jeg ikke har haft noget liv siden jeg kom hjem. Det passer ikke, men når man skal bruge over halvdelen af sin energi på at indse at man ikke er herresej backpacker mere, er det bare begrænset hvor meget man når.

Fredag holdt jeg første bytur i Århus, med aberne fra den gamle gymmasieklasse. Det var en hyggelig tur - især forfesten, som var akkurat som det har været siden vi gik i gymnasiet, og drak og fulde inden festerne. Stadig de samme 5 piger, stadig de samme drikkevarer (min var selvfølgelig slavevodka og ananasjuice), næsten stadig de samme samtaleemner, og samme kærlighed.
Efter forfest hos A, besluttede vi os for at tage en rundtur rundt i byen, for at se hvor mange gange vi kunne få nej i døren, fordi vi havde A's ven på 19, som i virkeligheden var 18 med. Efter at blive afvist, er det meget vigtigt at tale højlydt om at det kun handlede om at han ikke var pige.
Endte til sidst på Social Club, hvor jeg endte aftenen, med et styrt ned af trappen. Så ved man, jeg er hjemme igen!

En anden ting, der virkelig viser mig at jeg er hjemme, er at min telefon har besluttet sig for at udånde. Det helt uden at jeg har kastet den på gulvet eller i toilettet. Jeg er en ret temperamentsfuld pige, og det gør mig ret aggresiv. Og jeg vil ikke høre på at det er min egen skyld! Desuden er det kun telefon nr. 256, det er ikke noget specielt.

Men jeg har ikke tænkt mig at blive i Danmark for altid. Således skal jeg til Barcelona med aberne i slutningen af juni, og planlægger en tur til Australien i juli/august, stærkt ignorerende det faktum at jeg burde starte med at studere.

Livet i Danmark er okay, men jeg synes måske at det er federe at være backpacker.

Life in Denmark

People are saying, that I haven't had a life, at the time I've been home so far. That's a lie, when you are spending 50 % of your time, getting used to the fact, that you're not a supercool backbacker anymore, you don't really have the energy to do that much.

Friday, I had my first night out, in over 2 months, in Århus. It was with the monkeys from my old highschool (that's what we call our friendgroup), and it was just like it's always been. Still the same 5 girls, the same drinks (mine is of course really bad and cheap vodka with pineapple juice), almost the same conversations, and the same love.

After getting drunk at A's place, we decided to go downtown, and see how many places we could turn down, since we were taking along a 19 year old guy, who turned out to be 18. After being turned down, it's so important to loudly say "he would have gotten in, was he a girl!"
Ended up at Social Club, I ended the night by falling down the stairs. A great way to tell I'm home!

Another thing, that's showing that I'm really home, is the fact that my mobile phone decided to die. And I didn't even do anything, didn't throw it into the toilet, the floor, or anything like that! I've got quite of a temper, and it makes me a bit aggresive to be without a phone. And I don't wanna hear that it's my fault!
And it's only my phone number 256, nothing special.

But I don't plan on staying in Denmark forever. At the end of June, I'm going to Barcelona with the monkeys. And I'm planning on going to Australia in July or August, and try to ignore the fact that I should start studying.

Life in Denmark's okay, but it's much more fun to be a backpacker.

Hvad jeg har mistet undervejs

Jeg er ikke færdig med at tale om min tur endnu. Måske bliver jeg det ikke før jeg rejser igen. Som jeg jævnligt udbryder til familie og venner "Den historie har du egentlig hørt før, ikke?" Jo, det har de.

Jeg mister altid alting. Det ville være sært hvis jeg vendte hjem, med alle mine ting. Så her er en liste over ting der nu ligger i Japan, Sydkorea, Thailand eller Laos.

1. 1 håndklæde. Det befandt sig sidst på Khaosan Fukuoka Hostel i Japan.
2. 2 par trusser. Forhåbentlig rene.
3. En neglesaks og en pincet
4. Et par fake Ray Ban solbriller. Dem mistede jeg faktisk ikke. Jeg byttede dem væk med en pige, der havde fake Raybans i en anden farve. Og jeg var fuld og opdagede ikke at grunden til hun ville bytte, var at der ikke var glas i dem jeg fik.
5. Et par fake Ray Ban solbriller uden glas.
6. 6 par klipklappere. Cirka. Udelukkende fordelt på Laos og Koh Phanang.
7. Mailadressen på min yndlingsthaipige, Golf.
8. Et armbånd.
9. 4 kg.

What I've lost, while traveling

1. A towel.
2. 2 pairs of undies. I hope they were clean.
3. A nailscissor and a pincet.
4. A pair of fake Ray Bans. Actually, I didn't lose them. I gave them to a girl, that gave me another pair of Ray Bans in return. But I was to drunk to realize that they were without glasses.
5. A pair of fake Ray Bans without glasses.
6. 6 pairs of flipflops. All in Laos and Koh Phanang.
7. My favorite thaigirls email.
8. A bracelet.
9. 4 kilo.



Bye bye, Ray Ban. We shared a good 3 hours together.

That was when I ruled the world...

Jeg lider stadig af posttraveldepression. Og øregangsbetændelse, men den er ikke så interessant at snakke om. Så jeg har besluttet mig for at det er nu der skal laves et billedindlæg, hvor jeg viser hvad præcist jeg savner.

Billederne er ikke alle mine egne, nogle er nakket fra facebook. Men jeg mener det godt

I'm still suffering from the posttraveldepression, so Iøm gonna uploade some photos to show excactly what I miss. Not all of the pics are mine, some are stolen from facebook.

Folk er sære

Især Swedenpeter Gbg. Og jeg er godt naiv at jeg overhovedet skriver til de typer, men jeg har mødt så mange mennesker de sidste måneder, som jeg ikke vil afvise bare fordi de gemmer sig bag suspekt navn og billede.



Og så kort jeg heller ikke.

I don't the people who's adding you on facebook, just because you're hot. And since I've met a lot of people the last two months, I'm so naive, that I don't reject people before I'm sure that I don't know them.

And I'm not that short.

Samson came to my bed, told me that my hair was red.

Se! Mit ansigt er sårfrit! Livet hjemme er okay. Tilbringer lidt tid på sofaen, lidt i de århusianske butikker, og lidt på min fars nye ejendom, som har kæmpestor have med egen skov. Han burde lave campingplads der.
Jeg overvejer stadig at forlade Danmark igen, har fået en del penge tilbage i skat. De rækker ikke til en jordomrejse, men kunne godt række til en måned enten i Australien, eller et besøg hos veninderne i Sydkorea efterfulgt af en tur til Kyoto for at se alt det jeg ikke fik set sidst.

Just wanted to show that my skininfection's gone. Life back home is okay. I spend some time in Århus' stores, some time on my couch, and some time at my dad's new place, which is huge.
Still thinking about leaving Denmark again, got some money back in taxes. I hope I'll be able to spend a month in Australia this time

Sår billigt til salg

Jeg er en af de der forudsigelige typer, som altid ender med at gøre tingene på samme tidspunkt. Således kunne jeg igår igen kalde mig single, 1 år og halvanden uge efter jeg sidste gang brød op med samme fyr. Og ja, det er hårdt, men jeg forsøger at undgå de følelsesladede indlæg. I stedet vil jeg i anledning af min nyerklærede singlehed, bringe en kontaktannonce.

Stop hesten! (da jeg var lille, læste jeg pennevensannoncer i Wendy, og det var altid sådan de startede)
Du: Ung, smuk, rar og rig. Mindst 185 cm høj.
Jeg: Ung, og med ekstra skattepenge på kontoen.

At lære mig at kende er en ekstra spændende oplevelse, du ikke kan få andre steder. Faktisk er jeg lidt som en russisk roulette, for at perspektivere til popkulturen.
Og der medfølger gratis pencillinkur derefter.

Glæder mig til at lære dig at kende!

Kysser, Børnesår89



Og nej, det er ikke mig der er korthåret

Cheap skininfection for sale

I'm that kind of girl, who always end up doing stuff on the same time. Yesterday I could call myself single again, 1 year, 1 week and 4 days after the last time I broke up with the same guy.
And yes, it's difficult, but I don't really feel like making posts about my feelings right now. Instead I will use the fact that I'm single, to make a contact ad.

Stop the horse (When I was a child, I used to read the penpal ads in Wendy. And they always started like that)

You are: Young, handsome, nice and rich. At least 185 cm tall.
I am: Young and with some extra taxmoney in my bank.

To get to know me, is an exciting experience you can't get anywhere else. Actually, it's like playing russian roulette.
And you get a free dose of pencillin afterwards.

Kisses, skindisease89.

At være en af de mindre bloggere

Modebevaegelsen.dk er nyligt opstået, og har allerede bidraget med interessante indlæg og debatter. Jeg er hooked, og det burde du også være.

Mens jeg lå syg i Bangkok inden hjemturen, var der debat derinde, som jeg først lige har læst. Min tætte veninde Pernille skrev dette indlæg, om hvor svært det kan være at være en af de mindre bloggere, og dermed skulle kæmpe mere for opmærksomheden. Jeg må sige at det ærgrede mig lidt at se folk disse en veninde jeg holder rigtigt meget af, og jeg var ærgelig over at se bloggere jeg ellers respekterer, formulere sig i vendinger, der ville have såret mig, hvis jeg stod for skud.

Jeg er selv blandt de små bloggere, med 55 faste læsere, og før jeg tog afsted, cirka 100-150 læsere om dagen. Jeg er på ingen måde indflydelsesrig, og har bestemt ikke nogen ambitioner om at blive kendt på det her. Selvom mode interesserer mig meget, har jeg ikke det der naturlige flair for det, som mange andre har. Men jeg elsker smukke ting, flotte kjoler, og at føle mig lækker.
Så at jeg overhovedet kalder dette en modeblog, har jeg overvejet det fornuftige i, mange gange.
Jeg blogger, fordi jeg kan lide at læse mine egne ord, fordi jeg kan smide hæmningsløst mange billeder af mig selv, og fordi jeg kan lide sammenholdet i bloggercommunity. Og det kunne da være herrefedt at blive inviteret med til bloggerevents - men hvorfor skulle de invitere mig?

Men jeg har ligesom Pernille, overvejet hvad der gør, at de store blogs bliver store. Bevares, som de selv siger, lægger de rigtigt meget arbejde i deres blogs. Men det er der altså også mindre store bloggere der gør. Og selvom det er flot at de lægger så meget arbejde i det, er det jo ikke fordi random læser går ind på bloggen og siger "Wow, hun lægger meget arbejde i det. Jeg må hellere læse med", men det handler derimod om hvordan indholdet er, om det er flotte billeder, en lækker person, en god humor og skrivestil, en interessant stil, og en god fashionkundskab.
Teknisk set vil en blogger der ikke lægger særligt meget arbejde i sin blog, men som udfylder punkterne sagtens kunne blive større end en blogger der virkelig arbejder hårdt for en god blog. Men kudos til de store bloggere, der arbejder hårdt for det. Jeg under jer helt sikkert jeres succes.
Men jeg tvivler på jeg er den eneste, der engang imellem undrer mig over, hvor tilfældige bloggere er så populære som de er. Ligesom jeg kan gøre med diverse kendte.

De fleste vil gerne have succes med det de laver, det gælder også de fleste bloggerinder. Og selvfølgelig kan man godt blive træt af at se "alle andre" få invitationer og tilbud, når alt man selv får, er intetsigende pressemeddelelser.
Det bør ikke være en skam at indrømme at man også selv ville ønske at man var en af de store, når man føler man lægger meget arbejde i sin blog. Jeg ville ønske man kunne gøre det, og dermed få gang i debatten, uden at skulle få at vide man har begået blogselvmord, tudemarie, og lignende.

Velkommen hjem

Det er nemmere at acceptere man er tilbage i Dk, når dette er velkomstkomiteen.

Mode i Thailand

Jeg maa indroemme at jeg ikke har vaeret til mange modeshows, mens jeg har vaeret i Thailand. Jeg tror postmanden glemmer at give mig invitationerne...

Til gengaeld har jeg kigget rigtigt meget paa mennesker, hvilket naesten er det samme, saa jeg vil nu beskrive hvad en gennemsnitlig backpacker har paa.

Paa Koh-jegkanaldrigstavetildet-Phanang, har den gennemsnitlige pige meget korte stofshorts paa, gerne i blaa. Hvis hun har mere end en bikinitop paa (som er selvsiddende), er det en top med tekst som "I love Koh Phanang" "Full Moon Party" og lignende.
Den gennemsnitlige fyr er i knaelange shorts. Har han t-shirt paa, er det hoejst sandsynligt en med en pige der raekker fuck, eller med tryk der skal ligne at hans solbriller haenger fra kraven.
Begge koen kan man ogsaa se i en "In the tubing, Van Vieng, Laos" t shirt. Og saa foeler man sig helt blandt venner, indtil man kommer i tanke om at folk tager dertil hele tiden. Og saa gaar alle med hat, koebt paa stranden om aftenen.

I Bangkok er det hele lidt mere avanceret, da der er stoerre udbud i forretningerne. Her kan man for eksempel se folk i "Same same but different"-t shirts, hvilket Koh Phanang folket for laengst finder outdatet. Saa er der de mere avancerede , som "No money, no honey", hvilket jeg ogsaa finde outdatet. Jeg ville foretraekke en t-shirt, der sagde "No bucket, No boom boom", som der stod paa skiltene til bucketbarerne paa Koh Phanang (og der gik det op for mig hvad boom boom egentlig var... Maaske skulle jeg have opfanget det da receptionisten paa mit hotel sagde til en gaest "I saw you boom boom in the pool last night")
Og saa kan man selvfoelgelig koebe damen med fuckfingeren. Hende kan alle lide.

Og hvor skyldig er jeg selv i at rende rundt i naevnte klaedningsgenstande?
Ja, det er jeg. Jeg har baade stofshorts i blaa og groen. De ryger dog ud, for at skabe plads i rygsaekken. Og jeg har en "in the tubing" og en "full moon party" top. For ikke at forglemme en hat, som ville blive smidt ud, hvis ikke det var fordi det var hatten der gav mig navnet "The Captain" (sammen med det faktum at jeg vil bestemme det hele) og der derfor er mange minder forbundet med hatten og min tid som kaptajn paa et skandinavisk skib. Hatten kommer derfor hjem og faar en plads ved siden af min studenterhue.

Til full moon party er alle malet med neonmaling. Nogle har flag, andre har "kunst", og nogle har vigtige budskaber. Sidstnaevnte er mig. I panden stod der Captain, med 6 forskellige farver. Derudover stod der "I eat boys" paa min ene arm, og "Legendary" paa mit ene ben. Og siden jeg var paa "Team Legendary" (crappy team... Jeg mistede dem lynhurtigt og saa dem ikke foer de kom hjem om morgenen) stod der bag paa min t-shirt "Legen-wait for it-dary. Og jeg mente jeg var den sejeste af alle. Om ikke andet, den sejeste Captain.

Fashion in Thailand

I gotta admit, I have not been to many fashion shows while being in Thailand. I think the mailman forgot to give me the invitations ...

But I've looked on a lot of on people, which is basically the same, so I will now describe what an average backpacker is wearing.

At Koh-Icanneverspellit-Phanang, the average girl is wearing very short shorts, mostly in blue. If she's wearing more than a bikinitop (which is strapless), it is a top with words like "I love Koh Phanang" "Full Moon Party" and stuff like that.
likely one with a girl showes her fuckfinger, or a print of some sunglasse.
Both sexes can also bee seen in a "In the tubing, Van Vieng, Laos" t shirt. And then you feel quite among friends, until you remember that people is going there all the time. And then everyone's wearing hats, bought on the beach in the evening.

In Bangkok it's a little more advanced, as there is greater supply in stores. You can for example see people in "Same same but different"-t shirts, which Koh Phanang people, who's more fashionable, find outdatet. Then there are the more sophisticated, like "No money, no honey", which I also find outdatet. I would prefer a t-shirt that said "No bucket, No. boom boom", which was on the signs to the bucketbars on Koh Phanang (and it dawned on me what the boom boom really meant... Maybe I should have picked up it when the receptionist at the hotel was saying to a guest "I saw you boom boom in the pool last night")
And then you can obviously buy the girl with fuckfinger. Everyone likes her.

And how guilty I am in running around in those clothes?
Very guilty. I have the shorts both in blue and green. However, I'm gonna throw them out, to make room in my backpack. And I have a "in the tubing" and a "full moon party" t-shirt. Not to forget a hat, which would be thrown out unless it was because it was the hat that gave me the name "The Captain '(together with the fact that I want to be in charge of everything) and therefore many memories is associated with the hat and my time as captain of a Scandinavian ship. I will bring the hat home, and give it a spot beside my graduation hat.

On the Full Moon party everyone is all painted in neon paint. Some have flags, others have "art" and some have different statements. The last one is me. In my forehead was written "Captain", with 6 different colors. My arm said "I eat boys" and my leg said "Legendary". And since I was on "Team Legendary" (crappy team ... I lost them quickly and didn't see them before they came home in the morning) the back of my t-shirt said "Legen-wait for it-Dary. And I thought I was the coolest of all. If nothing else, the coolest Captain.

Endnu et indlaeg om hvor kendt jeg er

Man er sej, naar man surfer rundt paa internettet, og pludselig kan udbryde "Hov! Det er jo mig!", og naar man er saa sej, er det vigtigt at dele det med alle andre, og udbrede kendskabet til... Dansk Idraets Forbunds boern og unge initiativer

Saa gaa ind paa Ungdif og laes om boern og unge idraet. Og naar du traenger til at se en film, saa led efter et velkendt ansigt. Og laer hvorfor hun ikke boer staa foran et kamera.

PS. DIF rocks! Serioest!

Paa soendag sker det...

Jeg drager hjemad soendag morgen, efter to helt fantastiske maaneder. Egentlig ville jeg helst blive og rejse et par maaneder til, men min krop har besluttet sig for at det vil den ikke. Og jeg skal egentlig ogsaa hjem og til proeve paa journalisthoejskolen.

Derefter regner jeg med at lave lidt aendringerne i blogdesignet og komme med less talk, more pictures. Altsaa lige saa snart mit ansigt er klart til at blive fotograferet igen. Det er det ikke lige nu, kan jeg roebe.