onsdag den 30. juni 2010

Guide - billige branderter i Barcelona

Nu er jeg jo selvudnævnt orakel, hvis I skulle være i tvivl, og i den sammenhæng har jeg overvejet at jeg bør dele mere ud af al min viden, og lave guider til jer. Sådan i stil med de der Sirene-Woman-Bazar-Vi Unge, bare federe, fordi jeg generelt er lidt federe end det. Faktisk meget.

Så her kommer første guide-onsdag:

HVORDAN BLIVER MAN BILLIGST STIV I BARCELONA - UDEN AT VÆRE NØDT TIL AT GÅ MED NOGEN HJEM


Billedtekst: Det kan godt være hun ligner en amatørpornostjerne, men hun sov i sin egen seng. Alene. Med Sofie.

På huset-metoden


1. Tag pænt tøj på.
2. Find en række af restauranter der ligger ved siden af hinanden, ved Port Olympic. Der findes garanteret lignende restauranter mange steder.
3. Se skeptisk ud, og se ud som nogen der ikke aner hvad I gider spise. Eller om I gider spise.
4. Når tjenerne præsenterer menuen, så se uinteresserede ud og tal sammen på dansk.
5. Dan jer et overblik af hvilken restaurant I kan få flest gratis drikkevarer ved at gå ind på. Tjenerne skal nok melde ud, hvis de giver noget gratis, for at lokke jer ind. Gå så ind på der I kan få mest/bedst.
6. Smil, grin og vær glade. Og bliv siddende længe.

Udbytte: En kande sangria og en flaske cava til deling, 4 shots per person.

Supermarkeds-metoden

1. Find et supermarked
2. Find alkoholhylden.
3. Køb billigt sprut. Det kan godt være at slavevodka i Danmark er billigt og koster 60 kr. I Barcelona fåes det til det halve.
4. Køb sangria på plastikflaske. Det koster ingenting og smager herregodt.
5. Køb fyrfadslys
6. Find et tæppe. Stjæl det eventuelt fra hotellet.
7. Gå på stranden og drik alt op.
8. Når I er løbet tør for drikkevarer, så inviter fremmede forbipasserende der har sprut med, over til jer. Er I heldige, har de også McD mad.

Udbytte: En ond omgang tømmermænd. Og gratis pommesfritter og champagne.

Blondie-metoden
1. Hav en blond veninde med. Som i helt blond.
2. Har du ikke en blond veninde, så køb en blond paryk.

Udbytte: Større velvilje fra de der spaniere. Og bitterhed fra de der brunetter, der egentlig også føler de er lækre og værd at ofre sprut på.

Jeg er hjemme


Og kæmper pt med at holde mig vågen i bussen på vej ind mod børnetræning. Stod op klokken halv 3, for at tjekke ud, nå til Barcelona busstation, tage en bus til Girona lufthavn, flyve hjem, tage bus til Vejle og til sidst til Århus. Og nåhja, billedet er drømmetænkning, og stammer i virkeligheden fra dagen efter bloggerfesten. Der er mange timer til at jeg har tid til at sove... Med mindre jeg går omkuld midt på stadion om lidt.

fredag den 25. juni 2010

Mig og mit ego



Jeg er en af de der irriterende typer, man ikke kan få øjenkontakt med, hvis der er et spejl i nærheden. Jeg er en af dem der, der taler mere end jeg lytter - og jeg taler mest om mig selv. Jeg har udelukkende denne blog, fordi jeg godt kan lide at læse mine egne ord.
Jeg må være helt vildt træls at være omkring, til gengæld er jeg sej nok at være.

onsdag den 23. juni 2010

For 2 år siden....

... Blev jeg student. Dét var fedt.



Jeg vil ikke sige jeg havde knoklet for min studentereksamen, jeg havde en fraværsprocent på det tredobbelte af hvad man må, og en skriftlig fraværsprocent der var dobbelt så høj. Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvad jeg lavede, mens de andre gik i gymnasiet. Måske sov jeg.
Men jeg knoklede for at nå frem til den. Og der var mange gange, jeg var sikker på det ikke lykkedes. Så tidspunktet, hvor jeg kunne gå ud af døren, sige "tiiiiii" og få huen på, var lykkeligt. Og efterfølgende vogntur, dimmision og studenterfester ligeså.

Jeg savner det helt, når jeg ser unge med huen på nu. Selvom jeg er kommet videre i livet, har arbejdet, rejst, oplevet, og lært at tage mig sammen og komme op om morgenen, ville jeg gerne tilbage til de der lykkelige studenterdage, hvor alle sagde tillykke, man følte man kunne alt, og lå i sprit det meste af tiden.

Tillykke til årets studenter, nyd tiden.

tirsdag den 22. juni 2010

Pre-Barcelona


I dag foregiver jeg at pakke, men i virkeligheden roder jeg mere, end jeg pakker. I morgen klokken meget tidligt går turen så til Barcelona, og jeg er hjemme igen om en uge. Inden da skal jeg hæve euro, vaske op, holde stævne, til jobsamtale, og pakke færdig. Jeg tvivler på jeg når det hele...

søndag den 20. juni 2010

Johannes single-liste

Chris sendte et link til Bazars single-liste til mig på facebook. Jeg responderede "Chris, du skal stoppe med at læse fordummende dameblade på internettet. Læs min blog i stedet. Den er meget skarpere."
Jeg har godt nok ikke vedlagt noget link, for jeg synes ikke hele facebook skal læse med på min blog, men nu har jeg da reklameret. Og når jeg påstår at jeg er skarpere end Bazar, må jeg hellere bevise det. Så her er Johannes grunde til at det er fedt at være single:

- Du har altid noget at sladre om.

- Der er altid nogen der sladrer om dig. Og sladder er bedre end ingen omtale.

- Der er højest din mor, til at kommentere graden af nedringethed.

- Du kan glemme dine trusser rundt omkring og derefter sende sjove beskeder til dem, hvor du skriver "Jeg ved godt du lader som om du ikke har mine trusser, fordi du selv går rundt i dem. Men jeg vil altså gerne have dem tilbage"

- Du har mulighed for at begå starfucking. Dette er selvfølgelig også fedt nok at gøre, hvis du har en kendt kæreste.

- Det er okay at feste mange gange om ugen.

- Du sparer på telefonregningen.

- Du kan bruge natten til mandag på mere fornuftige ting end at sove. Dette kunne for eksempel være at skrive lister over hvad der er fedt ved at være single, bare for at kunne overgå Bazar.

Dette er selvfølgelig ikke en liste over ting jeg gør. Men hvis Bazar kan, kan jeg også.

Jeg kan stadig ikke ugenumre

Nogle gange tænker jeg at min blog bør være lidt mere sammenhængende. At de her ugen-der-gik-poster, f.eks. har samme titler, og samme form. Men jeg er heller ikke selv særligt sammenhængende. Jeg giver faktisk mindre mening end min blog.

- Mine gæs og ænder flyttede fra bryggerset ud i gedehuset. Min ged er ikke tilfreds.

- Jeg var i København til modebloggerfest. Og jeg indså det der med at mingle med fremmede piger, egentlig ikke er noget problem.

- Jeg fik en kommentar i stil med "Jo, jeg kan godt huske din blog. Det var dig der havde sådan en header af tre nøgne damer og dig selv... Jaja, hvis det er det man kan, så må man jo gøre det"

- Jeg tog til jobsamtale pissetræt og med tømmermænd. Og gik videre til den næste samtale (indviklet system med jobsamtaler i to dele...)

- Jeg blev stoppet på gaden af en pige og spurgt om jeg havde nogle småpenge hun måtte få. Da jeg skulle til at give hende nogen, sagde hun at det bare var en undersøgelse om hvor villige folk var til at hjælpe fremmede på gaden, og gik igen. Herre god måde at sætte mig selv i et godt lys, uden at yde noget for det.

- Min svoger holdte svendegilde i min have, som sluttede med rundkreds omkring et bål til 1-2 tiden, hvor jeg fik sunget sange som "Vi har lejrbål her", "Kvinde min", "Let it be" og lignende, mens en anden festdeltager spillede på ukulele.

- Jeg forsøgte at ignorere det der VM i en eller anden sportsgren. Og rullede øjne gentagne gange af dem med fodboldfan-profilbillede på facebook.

fredag den 18. juni 2010

Bloggerfest @ Hornsleth

Igår, torsdag, tog jeg hele vejen fra Århus til København, udelukkende for at tage i Illum og købe en ny foundation, da min gamle var løbet tør, og der er ingen steder i Århus der sælger Giorgio Armani make-up.
Når jeg alligevel var i København, kunne jeg ligeså godt slå et par fluer med et smæk, så med Pernille under armen, tog jeg til Modebevægelsens modebloggerfest.

Efter at have siddet på en bænk og kommenteret på folk og hvorvidt de var på vej til modebloggerfest, besluttede vi os på at nu turde vi godt gå ind, nu var der vel kommet andre. Men det var der ikke. Altså udover Sidneylise-pigerne, som jeg havde glædet mig rigtigt meget til at møde. Vi startede ud med at afsløre Kasper Bergholt fra Modebevægelsen i slet ikke at drikke alle de fredagschampagner, men bare google dem. Derefter fik Isabel sammenlignet mig og Pernille med ham den nederen fyr, der typisk kommer først, når man holder fest. Faktisk nævnte hun det flere gange. Så vi blev fornærmede og gik vores vej. End of story.

Nej, der endte med at komme flere. Mest CBS'ere, der skulle til fest nedenunder, men også en del smukke smukke modebloggere. Jeg lærte at SidneyLise i virkeligheden bare er et AverageJoanna-plagiat, jeg dissede en eller anden fyr, der vist nok også var blogger, sammen med Yasmin fra Thus Spoke Yasmin , jeg snakkede med pigerne fra SUS, Simone fra FashionManifest, Emilie Delance, Mikkel fra FUCK SEX - We just want clothes, Jeanett, Kia og sikkert flere. De var allesammen meganice.


Simone, Anne Sofie, en pige med et inderligt tandkødssmil og Yasmin. Lånt fra Delance Fashion



Simone, mig og Anne Sofie. Yasmin blev skubbet ud. Lånt fra FashionManifest

I det hele taget var vi rimeligt VIP. Der kom nemlig hele tre Paradisedeltagere (måske var der flere, så godt genkender jeg heller ikke folk)udelukkende for at se os. Det var pænt af dem. Så jeg så Line Sofie fra sæson 5, fik snakket med Julie fra sæson 6, om vores eneste fælles minde - engang til en gymnasiefest hvor jeg stod og græd i fuldskab, og min veninde bad hende gå, og vigtigst af alt; jeg mødte Susan K. Med Anne Sofie i hånden løb jeg over og spurgte om vi ikke måtte få taget billede med hende. Det måtte vi godt. Tak Susan K.



Alt i alt, en rigtigt god aften i godt selskab. Det kunne jeg godt gøre igen. Tak til Modebevægelsen og alle jer andre, der sørgede for det blev en nice aften. Også jer jeg ikke har nævnt, I er cool nok. Jeg er bare lige doven.

tirsdag den 15. juni 2010

Girls dress for girls

*Indsæt selv det billede af en dame med en cocktail i hånden og pink baggrund, der har været postet på cirka alle andre blogs*

Jeg har det sidste stykke tid været lidt for meget omkring fyre. Og hovedsageligt festet med fyre.
Dette har så medført at jeg ingen tøjkriser har haft - ikke at jeg ikke har set godt ud, men jeg har ikke tænkt så meget over det. Altså, så længe tøjet sidder godt, og blotter kavalergangen, så går det hele jo [/skank]

Men på torsdag er der fulderier for fashionistaer i København, arrangeret af Modebevægelsen, og lige pludselig kan jeg slet ikke overskue alt det med tøj. Hvad skal jeg have på? Hvad med accesories? Og sko? Og make-up? Og hår? Ogogog...
Jeg overvejer at tage en cremefarvet blondekjole fra H&M på, som jeg kun har haft på en til enkelt fest før, men det er lige gået op for mig, at de sko, jeg mente jeg skulle have på, mangler desperat hæle. Pt overvejer jeg at købe nogle nye til anledningen, sådan bare for at undgå at skulle stresse over det.

I hvert fald glæder jeg mig, og er lidt nervøs. Tager Pernille under armen, så jeg ikke kommer helt alene og usikker. Og så fordi jeg ikke har set hende før hun tog til Sverige. Og så skal der ellers drikkes drinks og snakkes - hvis der altså er nogen der ved hvem jeg er, som tør sige hej. Ellers må jeg mingle med bartenderen.

Hvem kommer ellers?

søndag den 13. juni 2010

Jeg kan ikke ugenumre

Ugens billede





Jeg har ingen anelse om hvorfor dette er ugens billede. Jeg ved bare at jeg tog det ude i rygeområdet ved Broen, som nu hedder Spektrum, på en andens forespørgsel.
Så fyr i de blå bukser - hvis du føler dig forudlempet, så er jeg ked af det. Måske fjerner jeg det endda hvis du beder pænt. Hvis ikke, så må du passe på de snedige stive fotografer, når du går i byen.

- Jeg fandt ud af at jeg åbenbart skabte for meget drama, og nyder min nye tilværelse som dramaqueen.

- Mine gæs lærte at de godt kunne bryde ud fra det udendørsbur jeg havde bygget til dem. Udbryderkonge-Petere.

- Chris blev færdig med sine eksamener, og jeg regner med at det betyder at vi skal ligge i sprit, indtil vores sommerferie er slut. Og det er først til september.

- Jeg brokkede mig over regnen. Hele tiden.

- Jeg var til 90'er party på Broen som hedder Spektrum, men i min verden ikke er en tak bedre, og nogle der hedder Diskofil og lidt ligner nogle pervoer, optrådte.

- Jeg var faktisk kun fuld 2 ud af 7 dage.


lørdag den 12. juni 2010

Aint no sunshine when she's gone

"Jeg er ikke arbejdsløs, jeg har bare sommerferie!"
Det hørte jeg mig selv sige et par gange, da jeg gik med nu eks-kollegaerne i byen igår.
Jeg ville selv væk derfra, men derfor er jeg stadig bitter og indebrændt, og føler mig dårligt behandlet. Så lige nu kører jeg lidt rundt i martyrrollen.

Men ingen gider hende der i et festligt lag sidder og brokker sig. Jeg gør i hvert fald ikke. Så jeg mødte med hovedet hævet højt op i byen for at drikke med de andre, der lige havde fået fri, og snakkede glædeligt om at nu havde jeg sommerferie. Der er mange andre der får ferie nu her, og først starter med studierne igen til september, jeg kan sagtens gøre det samme.

Vi fik indtaget et par øl til en fodboldkamp på storskærm, der endte 0-0. Og pludselig blev min dag reddet... Jeg gik nemlig ud i toiletbåsen og så følgende besked på væggen.





Et par af kollegaerne kaldte mig Sunshine, og jeg fandt det til tider ret belastende i længden. Navnet kommer sig vist af at jeg altid smiler - "dine øjne stråler, når du gennemgår produkterne" - eller også bare at jeg er -var- en af de eneste piger, og så skal man åbenbart have et kælenavn.

Men når man pludselig ikke længere skal se de samme pisseirriterende, men også virkeligt skønne mennesker hver dag, så begynder man at sætte pris på det man før rullede øjne af, åbenbart. Og så håber mig og min martyrrolle at de husker at sidde og synge "Aint no sunshine when she's gone", mens de burde arbejde. Helst mens chefen går forbi. Desværre er mine eks-kollegaer ikke så melodramatiske.

fredag den 11. juni 2010

Men kære Matilde, jeg bliver jo aldrig som et barn igen

Nu er jeg de der 20 år, og det betyder vist nok at jeg er ved at være voksen. Og det er pænt skræmmende.

Dengang i starten af 1930'erne, hvor jeg var barn, var jeg meget glad for Matildes Milkshakes, og drak dem tit når mig og lillebror skulle med bussen hjem fra træning, og lige gik forbi tanken på vejen. Vi havde et tæt forhold, mig og Matilde.

I dag, mange år senere, stod der igen en af slagsen i køleskabet. Jeg har ikke så meget appetit, så jeg foretrækker flydende føde for tiden, og der måtte den da være perfekt!

Sjældent har jeg smagt noget så kvalmsødt, og jeg havde svært ved at færdiggøre den. Og hvad endnu værre er, jeg har stadig sådan et flødeagtigt lag til at sidde op i ganen, der ikke vil gå væk. Og jeg må nok indse at ... suk... mine smagsløg er blevet voksne.

RIP Matilde Milkshake, håber de nye generationer af møgunger fortsat vil drikke dig.

tirsdag den 8. juni 2010

Dagens dyrebillede - Smukke og Peter

Jeg blev efterspurgt billeder af de nyindkøbte dyr. Jeg har ikke lige fået lagt billeder fra digitalkameraet over, men her er et mobilbillede. Smukke er min dværgged, og hun er blevet gode ven med gæslingen Peter






I was told to post pictures of my animals, but since I haven't put the photo's from my camera on the computer, here's a pic from my phone. Smukke (which is pretty in Danish) is my dwarf-goat, and Peter is my baby-goose. They've got pretty good friends.

mandag den 7. juni 2010

"Fået deller" billeder

Jeg tjekker ret tit min statcounter, for at se hvordan i alverden folk kan finde på at forvilde sig herind. Under recent keyword activity, er det dog hovedsageligt "averagejoanna" og "hårbøjler", der har fået folk til at komme forbi. Ingen "sex i parkacoat" eller lignende, som visse andre bloggere, har fået. Men på side 3 fik jeg et chok. Et stort et. Der var nemlig en der havde søgt på "fået deller" billeder og var kommet frem til dette indlæg

Udover at jeg ikke synes jeg er så tyk der, synes jeg egentlig det er noget mærkeligt noget at søge på. Er det mon det samme som gør sig gældende, når folk sidder og fryder sig over billedgallerier af diverse kendte mennesker, som også engang i mellem kan se normale ud? "Nå, nu har jeg lige fået lidt for meget på sidebenene, jeg må hellere google og se om jeg er den eneste, der har det problem!" Søde ven, tag en tur på stranden, du vil nok se, at det er ganske normalt at have lidt deller... Det behøver du ikke forvilde dig ind på Average Joanna for at få bekræftet. Men du må selvfølgelig gerne forvilde dig ind alligevel, især hvis du synes jeg er pæn og sjov... Med eller uden deller.

PS. Jeg har tabt omkring 8 kg på de sidste 3 måneder. De er altså på vej væk, de der deller.

I'm checking my statcounter once in a while to see how the hell people decides to go to my blog. And while doing that, I'm checking the recent keyword activity. Normally the keywords are either averagejoanna or hairbands, but today I found a new one. Someone came to this post after googling "pictures of people with lovehandles"
First of all, I don't think I look that fat in those pictures. Second of all, why do people even google that? Is it the same people who's always eager to see the pictures of the hollywoodstars without makeup? "Oh shit, I've gotten a bit too fat, I should check the internet, to see if I'm the one one"
Dear friend, take a walk down the beach, you're not the only one. You don't have to go to Average Joanna to realize that. But you're welcome to read here anyway, especially if you think I'm pretty and funny... With or without lovehandles.

PS. I've lost 8 kilos the last 3 months. The lovehandles are disappearing.

Ugen der gik

Ugens billede/Photo of the week




- Der var firmafest på arbejdet, hvilket endte som en pænt vild og fordrukken aften hvor alt for mange gav sig til at sladre om en af arbejdspladsens eneste piger... Mig.

- Jeg købte 4 gæslinger og to ællinger. Og de er allerede ved at blive pænt store.

- Jeg tog til unge ledertalenters netværk og var nået at blive ædru inden jeg ankom.

- Jeg kørte i taxa alt for mange gange.

- Det blev sommer i Danmark. For en uges tid.

- Min arbejdsplads skiftede lokaler, og jeg skiftede stamværtshus. Velkommen til Hjorten.

Ugens yndlingscitat
"På min højskole er der TO der er homoseksuelle... Men de er altså ikke sammen"

Ugens mest hørte
"Hvaså Johanne, har du været ude i solen? Nej, det har du vist ikke"

What happened in my life the past week

- There was a party at my job, which ended up being a pretty drunk night, where everyone was gossiping about one of the only girls at the place... Me.

- I bought a whole bunch of animals.

- I went to the conference for young leaders, and I wasn't even drunk anymore, when I arrived.

- I took a taxi too many times.

- It became summer in Denmark. For a week.

- My workplace moved to another part of the city, and I got a new cheep bar. Welcome to Hjorten, in English, The Deer.

Quote of the week

"At my school, there's TWO gay guys. But they're not together"

Most-heard of the week
"So Johanne, did you get some sun today... No you didn't!"