mandag den 24. januar 2011

"Hvis du ikke har noget ordentligt at skrive, så lad være!"

Ovenstående har jeg kørt lidt efter på bloggen den sidste måned. Det er ikke fordi jeg ikke gider den mere. Jeg er bare begyndt at presse mig selv til at levere noget af kvalitet, noget der er mere end bare hverdagssnak. Men det nytter jo ikke noget. De færreste blogs jeg læser, skriver banebrydende, gennemtænkte indlæg, hver eneste dag. Og jeg holder jo netop af at læse dem, fordi der er lidt af hvert.
Så måske skulle man holde lidt fast i den der ligegyldige snak om hvor fuld jeg var i weekenden:

- Jeg var lidt fuld. Men ikke så meget.
- Jeg har sovet over mig i dag. Det sker ellers sjældent.
- Jeg har eksamen på fredag. Og jeg har stort set ikke åbnet en bog endnu.
- Jeg har haft Karen Millen kjoler på to weekender i træk. Succes.

1 kommentar:

Uden Relevans sagde ...

Huraaaaaaaaaaaaaaaaa :D