fredag den 26. august 2011

En hyldest til alle Nynnerne

Nej.

Nynne er en dårlig film. Og havde jeg indledt mig på at se serien, havde jeg konstateret det samme om den. Bridget Jones er også en dårlig film. Toeren lige så.
Begge har det til fælles, at de er håbløst outdatede.

Alligevel virker det som om, det stadig er sindssygt in, at profilere sig selv som sådan en Nynne/Bridget type på nettet. Og jeg er så træt af alt det der påtagede Nynne-hed.

Jeg er ret klodset. Og tingene går mig sjældent, som jeg synes de skal gå. Og jeg mistede min telefon igår, og det jeg kalder min sofa, er i virkeligheden bare en luftmadras. Og jeg har også selvironi nok til at skrive om alle de ting. Men der er kraftedme ikke nogen, der skal komme og rose mig for at være åhhh så Nynne-agtig.

Jeg kaster lidt op i munden, hver eneste gang jeg hører folk omtale sig selv som en Nynne/Bridget. De skal holde op, skal de!